Det ideelle tidspunktet at tage afsted på større rejse

Det rigtige tidspunkt for at tage afsted findes ikke – men der er masser af forkerte tidspunkter i livet ikke at tage afsted på i vores optik 🙂 

Vi havde oprindeligt planlagt at tage afsted udgangen af maj måned, og vores venner havde spurgt meget til den præcise dato for afrejse – og det var da lidt “irriterende”, da vi bare ville tage afsted, når vi var klar. Men tiden løb afsted, og de mange ting som vi ønskede at klargøre – tog meget tid. Så vi erkende at vi måtte slå et kryds i kalenderen og den blev sat for den 17 juni 2019, da vi lige skulle holde en fest og derefter flytte igen forinden. Vi melde ud til vennerne vi skulle afsted kl 11.05 eller kl 11.07 – alt efter Ingeborgs lur, så kunne vi ikke blive mere præcise 🙂

Vores børn er 1 or 3 år gamle, og vi vil jo gerne rejse for to år, og derved kunne man jo sige at det er jo “fornuftigt” at vi tager afsted netop inden børnene starter i skolen. Men tro mig, det er blot fornuft efterrationaliserings argument – beslutningen om at tage afsted er uagtet det! Ud fra mit synspunkt – det er én beslutning man tager om at rejse afsted, og det er uagtet hvor man er i livets kapitel. Der vil altid ud fra den platform være fordele og ulemper ved at tage afsted.