Planlægning af rute

Jeg har det svært med planlægning og jeg er meget impulsiv. Og det med at planlægge en rute, var heller ikke “realistisk”, da vi ikke havde nogen “brugererfaringer” med at rejse som overlanderfamilie – vi vidste ikke hvor mange “km på literen vi som familie kunne rejse i Defenderen”. Men for at konkretisere noget vedr rute – har vi meldt Mongoliet ud, så “folk og fæ” bedre kunne forstå det, og derved har vi også lagt op til en større rejse end “blot” tulle lidt rundt i Europa:) 

Dog lige nu “tuller” vi lidt rundt i Europa nogle måneder, og opnår “brugererfaringer”, samt vi venter på en speciel produceret Sydafrikansk off-road trailer, som vi vil have med på en store tur mod Mongoliet. Den leveres først til Europa ved medio eller ultimo August i år.

Vores Europa tur, der har vi meldt ud at vi køre mod Portugal, og disse dage har vi kørt en større omvej igennem Tjekkiet, Østrig og er nu i Liechtenstein – så det går da meget godt:) Da vi kørte igenne Tyskland, hørte vi om den varslede hedebølge i Europa, især i Frankring og Spanien. Så vi ændrede lige retning imod Tjekkiet, og da retning mod Alperne for at finde køligere vejr. 

Som oftes hver morgen når kører afsted, ved vi aldrig hvor vi kommer til at overnatte. Vi kigger dog på kortet, og prøver at finde nogle veje der ser interessante ud. Men som oftes har vi ikke retning imod “de store turist attraktioner” på landet, da vi ofte finder dem for overrendte og ikke giver “følelsen”, men blot at man kan sige “ we have been there and do that”. Men når vi tager den “ukendte vej” og møder tilfældige mennesker og attraktioner helt uventet – bliver “følelsen” for vores vedkommende ofte langt større. Så vi jager eventyret, vi jager det uventet – og det kan man ikke planlægge. Det skal ud fra min erfaring opstå tilfældig og uventet . Netop for netop at give “følelsen”.