Rejse afsted med børn og for “børnenes skyld”

Det er nemt at have mindre børn med på turen. Altså børn bliver kede af det uagtet om man bliver hjemme eller er ude og rejse. Det er nu ikke så forskelligt. Men naturligvis, når vi alle lige har sat sig ind i bilen, og blot kørt 10 minutter – og børnene allerede indikere de ikke er tilfredse med at sidde i bilen, og “koret” begynder – så tænker man lige hvordan man mon lige kan rejse som “familie-overlandere” 🙂

Turen er ikke for børnenes skyld – det er for min kone og min egens skyld! Men når det så er sagt – så kan man sige hvis forældrene er glade – så er børnene også glade:) 

Og mange siger, det er dejligt at vi kan tilbringe meget tid samme som familie og vi er heldige. Men det vil ud fra min betragtning være et valg man tager, da man ikke nødvendigvis skal løbe i “hamstre hjulet” for at opnår større og dyrere huse eller biler!

Nogle har også spurgt til om vi ikke er “bange” for at have børnene med på en så lang tur og igennem diverse lande? Vi tror ikke at verden generelt et farlig sted, vi tror på det er godt for børnene at møde Verden. Vi vil også gerne præge vores børn med et åbentsind og vise at der er mange måder at leve på – og derved at det ikke er nogen rigtig eller forkert måde. Yderligere har vi fra mindre rejser i eksotiske lande erfaret, netop at man som familie med mindre børn bliver modtaget særdeles godt og passet ekstra på. Det er også et af vores fokuser med rejsen, at komme tæt på lokal befolkninger og derved regner med at vores børn også vil være en god “døråbner”. 

Det fungerer fint for os at rejse med mindre børn – de bliver bedre og bedre til at lege sammen. De er nysgerrige og glade langt det meste af tiden. Vi oplever ikke flere problemer ved at rejse rundt med børnene end derhjemme. Der er til gengæld meget positivt – vi oplever hverdagen sammen med dem. Vi har en iPad med som backup til de dage hvor alt går galt for børnene – og det er langt fra hver dag at den efterspørges. Ellers har vi lidt blandet legetøj og et legetæppe med, hvor især vores store dreng hygger sig med at bygge fantasifuldt. 

De er begyndt at hilse på andre på tysk “hallo” og sige “danke”.